IT Service Specialist til Siemens Healthineers
SIEMENSBallerupUpdate time: February 2,2023
Job Description
IT Service Specialist til Siemens Healthineers Lokation: hele landet Organisation: Siemens Healthcare A/S i Danmark – www.siemens.dk/job Ansættelsesform: Fuldtid Til vores Siemens Healthineers serviceafdeling søger vi en erfaren og dygtig IT Service specialist til vores serviceorganisation. Du vil indgå i vores engagerede og kompetente team, der servicerer/løser projekt og drift orienterede opgaver på vores digitale løsninger på landets sygehuse og hos vore private kunder. Som IT Service Specialist vil du ikke blot være udførende tekniker; men også være den samlende person for - og mellem IT-teknikergruppen, produktspecialister, vores stamhus i Tyskland og den lokale kvalitetsafdeling, som procesansvarlig for kvalitetssikringen. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til og oplæring i vores løsninger og produkter. Du får et varieret og selvstændigt job med masser af muligheder for faglige og personlige udfordringer. Det vil være en forudsætning for at komme i betragtning til jobbet, at du har en solid erfaring fra branchen, enten fra kundesiden eller andre lignende job. Din base vil være i forhold til din bopæl fra en af vores adresser i Aarhus, Ballerup eller Odense eller direkte fra hjemmet. Rejseaktivitet af kortere varighed i Danmark kan forekomme. Oplæring foregår typisk i Tyskland eller USA på virtuelle og/eller fysiske kurser. Hvad er mine ansvarsområder? Kompleks servicering af Siemens medicinsk udstyr inden for teknologiområde IT Solutions, specielt på RIS, PACS, eHealth og client/server løsninger. At indgå som frontfigur i et team, der har ansvaret for det service - og drift tekniske samarbejde med vores kunder. Aktivt opsøge ny information, bla. i samarbejde med stamhus- og produktspecialister, for derigennem at sikre, at teknologiområdet til stadighed holdes teknologimæssigt opdateret. Ansvar for at udarbejde dokumentation af de anvendte løsninger. Sammen med vores stamhus at forestå installations- og idriftsættelses opgaver indenfor teknologiområdet. At udbygge og vedligeholde dine faglige kvalifikationer via fabrikskurser på vore hovedkvarterer i udlandet, via vores online træningsplatform og andre relevante informationskilder. At sikre serviceprocesserne overholdes i samarbejde med vores stamhus, kunderne, interne kvalitets afdeling og myndigheder. Hvordan kvalificerer jeg mig til jobbet? Du har en uddannelse som ingeniør, datalog eller anden relevant baggrund og gerne suppleret med klinisk viden eller erfaring. Opgaverne er teknisk meget krævende og det er vigtigt, at du har en solid viden om Windows Servere, netværk, datakommunikation, forståelse af relevante standarder og kan anvende programmeringsværktøjer. Det vil være en fordel, hvis du har noget viden om medicoteknik og billeddiagnostisk udstyr, samt forståelse for agile arbejdsmetoder. Du har kendskab til DICOM, HL7, IHE, ITIL og generelt kendskab til IT-infrastrukturen i Sundhedssektoren. Dokumenteret erfaring med at implementere og vedligeholde kundespecifikke løsninger vægtes højt. Du har en god og veludviklet analytisk sans. Du formår og har interesse for at udarbejde god teknisk dokumentation på engelsk af de løsninger, du implementerer. Du har gode formidlingsevner og kan præsentere komplekst stof på både dansk og engelsk. Du er selvstændig med et højt energi niveau og formår samtidigt at indgå i et forpligtende teamwork. Du er pligtopfyldende, engageret, fleksibel og robust, med evne og lyst til at yde en ekstra indsats i travle perioder. Du formår at sætte kundens behov i centrum, er udadvendt, god til at kommunikere samt opsat på at være en succes for virksomheden, kollegerne og dig selv. Hvad skal jeg ellers vide? Siemens Healthineers er en selvstændig enhed i Siemens. Vores produkter og tjenester kombinerer innovation, teknik og praktisk anvendelighed, og giver sundhedsprofessionelle de vigtige oplysninger, de skal bruge til hurtig diagnostik og optimal patientbehandling og terapi. Vi udvikler konstant vores produktportefølje inden for udstyr til diagnostiske- og terapeutiske billeder, stråleterapi, laboratoriediagnostik, molekylærmedicin samt digitale ydelser, og vi rådgiver vores kunder om nye forretningsmodeller. Vi er innovative og indgår gerne i relevante innovationspartnerskaber med kunder. I Danmark er vi en del af en Nordisk/Baltisk organisation (NRB) med ca. 450 medarbejdere. Der er lokale salgs- og servicekontorer i alle lande i NRB, så vi er tæt på vores kunder. I Danmark er vi ca. 214 medarbejdere, og har kontorer i hele landet. Vi stræber kontinuerligt efter at styrke vores markedsposition, og vi søger derfor de dygtigste medarbejdere der er ivrige efter at blive en del af en dynamisk, international organisation, der tilbyder unikke muligheder til sine medarbejdere. Ansøg jobbet online på dansk via www.siemens.dk/karriere Vær opmærksom på, at vi besvarer via email. Vi ser frem til at modtage din ansøgning online. Udfyld for så vidt muligt alle områderne i ansøgningsformularen, da vi bruger dine oplysninger til at vurdere dit potentiale i forhold til stillingen. Ønsker du yderligere information om jobbet, kontakt da Servicechef Steffen Mølgaard på telefon +45 2924 9496. Ansøgningsfrist:Så hurtigt som muligt. Organization: Siemens Healthineers Company: Siemens Healthcare A/S Experience Level: Experienced Professional Full / Part time: Full-time

Get email alerts for the latest"IT Service Specialist til Siemens Healthineers jobs in Ballerup"